Stednavnene fortæller historien

Fenner og kog

Selv om den åbne marsk kan virke forladt, er den stadig fyldt med historier. På gamle kort fortæller stednavnene om, hvordan man har brugt Ribemarsken igennem tiden. Eksempelvis er en fenne et lille, indgrøftet markstykke i marsken. Flere sammenhængende fenner danner en kog, som er et tysk låneord for inddiget marskområde. Fennerne var opkaldt efter deres oprindelige ejere, og mange af dem tilhørte borgere i Ribe, men også mandøboere og fannikker havde andele i marskjorden. I dag er mange fenner og kog lagt sammen til større enge med fælles græsning.

Mange af de gamle fenner er slået sammen til større enge, men grøfterne adskiller stadig jorderne.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Lille og Store Kobro

I middelalderen blev store dele af Ribemarsken brugt til græsning for stude, der var vandret fra andre dele af Jylland til Ribe for at blive fortoldet, solgt og sendt videre til Tyskland, Holland og England. Ribemarsken var fed og nærende, og her kunne okserne komme til kræfter efter vandringen til Ribe. Lille og Store Kobro er to engområder øst for Ribe Ås store åslynge, og stednavnene kendes fra middelalderen, hvor de i 1509 hed Østre og Vestre Kobberue. I 1671 var navnene ændret til Store og Lille Kubroe. Kobro betyder overgangssted for køerne, og med placeringen kun 2 km vest for Ribe var det oplagt at lade køerne græsse her inden den videre færd.

På dette kort fra første halvdel af 1900-tallet kan man se nogle af de gamle stednavne. Flere steder står der RDL, som betyder, at jorden hørte til Ribe Domsogns Landsogn.
Kilde: Geodatastyrelsen.

Mandø Hølade

Syd for Kammerslusen mellem Ribe Ås nuværende og tidligere udmunding ligger Mandø Hølade. Navnet Mandø betyder Mændenes Ø og henviser måske til, at man har begravet søfolk på øen. Den ældste stavemåde er Mannæø fra 1200-tallet.

Ifølge et sagn skænkede Gorm den Gamles dronning, Thyra Danebod, engene – høladen – til indbyggerne på Mandø. I 1664 hed stedet Mandöo Hiölade, og på den lokale dialekt kaldes det Mande Hjølle. Engene var tidligere ejet af Mandøs indbyggere, som brugte høet til vinterfoder. Høet blev fragtet over til Mandø ved hjælp af en lille pram.

Inder og Yder Bjerrum

Gården Yder Bjerrum kan ses på lang afstand i marsken, og Bjerrum betyder da også ”bjerget/bakken”. Som ved Inder Bjerrum er der tale om en naturlig forhøjning, og de to steder er blevet navngivet efter den, der lå inderst, nær Ribe. I 1509 hed den inderste går Indnere Bierum, og i 1537-1538 nævnes Yder Bjerrum første gang som Uderberum – i 1291 hed det Wæstærbiagum.

Udsigt til Yder Bjerrum.
Foto: Charlotte Lindhardt.

Øster Vedsted

Bynavnet henviser til, at der også findes en Vester Vedsted 5 km mod sydvest. ”Ved” kommer af mandsnavnet Withi, og ”sted” betyder bebyggelsessted – altså Withis østlige bebyggelsessted. Den ældste udgave af bynavnet er Withstedt fra ca. 1230-1245, og arkæologerne har fundet rester af et forsvarsværk og bebyggelse fra førromersk jernalder (500 f.Kr.-0) ved Øster Vedstedvej/Degnevej og bebyggelsesspor ved Skønagergård helt tilbage fra romersk jernalder (0-400 e.Kr.). Skønagergård ligger, som navnet antyder, på god landbrugsjord.

Erindringer om stednavne og lokal dialekt

Læs mere

Christensen, Søren Bitsch: Ribe Bys Historie 1-3, Esbjerg 2010.

Dall, Uwe: Ribe, marsken og åen, Sydvestjyske Museer 2011

Jensen, Stig: Marsk, land og bebyggelse. Ribeegnen gennem 10.000 år, bind I-II, Viborg 1998.

Jørgensen, Bent (red.): Stednavneordbog, Gyldendals Røde Ordbøger, København 1995.

Kulturarvsstyrelsen: Vadehavet Kulturarvsatlas, København 2007.

Miljøministeriet og Planstyrelsen: Kommuneatlas Ribe, Bevaringsværdier i byer og bygninger, København 1990.

Trap, J.P. (red.): Danmark, 5. udgave, bind 23, Ribe Amt.

Danmarks Stednavne på http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/

Historisk Atlas på https://historiskatlas.dk/